Øvre øjenlåg

Hos Strålman Klinik forener vi kirurgisk ekspertise med et skarpt øje for ansigtets naturlige balance. Vores mål er at skabe elegante og harmoniske resultater, der får dig til at se friskere ud og føle dig godt tilpas – uden at gå på kompromis med dit naturlige udtryk.

Øvre øjenlåg

Tunge eller hængende øjenlåg opstår ofte som en naturlig del af aldringsprocessen, hvor huden mister sin elasticitet. Hos nogle spiller arvelighed også en væsentlig rolle, og generne kan derfor opstå tidligere i livet. Overskydende hud kan få ansigtet til at se træt eller bekymret ud, selvom du føler dig frisk og veludhvilet.

Mange oplever samtidig praktiske gener i hverdagen. Det kan være svært at lægge makeup, fordi mascara og øjenskygge smitter af på den overskydende hud, eller fordi øjenlågene føles tunge i løbet af dagen. Nogle oplever også irritation omkring øjnene, en tyngdefornemmelse eller et nedsat synsfelt, når huden begynder at dække den øverste del af øjet.
Hurtig info

Operationstid

Ca. 45-90 minutter

Bedøvelse

Lokalbedøvelse

Trådfjernelse

Efter 7 dage

Bandage

Plaster i 14 dage efter operation

Sygefravær

Typisk 5 - 10 dage

Sport

Undgå 10 - 14 dage

Transport

Du kan ikke selv køre hjem efter indgrebet

Kontrol

3 måneder efter operationen

Før operationen

For at mindske risikoen for hævelse og blå mærker anbefaler vi følgende:

14 dage før operationen skal du undgå:

På operationsdagen

På dagen for din operation er det vigtigt at du:

Operationen

På operationsdagen bliver du budt velkommen af vores personale, som sørger for, at du føler dig tryg og godt informeret gennem hele forløbet. Inden operationen tager vi kliniske billeder og markerer nænsomt det område, der skal behandles. Sammen gennemgår vi planen én sidste gang, så du kan føle dig helt sikker, inden indgrebet begynder.

Operationen udføres i lokalbedøvelse og er som udgangspunkt smertefri. Bedøvelsen kan svie let i få sekunder, hvorefter området er følelsesløst. Kirurgen fjerner herefter overskydende hud med stor præcision og lukker huden med fine sting, så arrene placeres diskret i øjenlågets naturlige fold.

Efter operationen anlægges et specialplaster, som beskytter området under helingen. Du får en kølende kompres over øjnene og kan slappe af i rolige omgivelser, inden du er klar til at tage hjem. Hele forløbet er tilrettelagt med fokus på komfort, tryghed og den bedst mulige oplevelse.

Efter operationen

Når operationen er afsluttet, får du små kirurgiske plastre over stingene, som beskytter området under helingen.
Plastrene skal blive siddende, indtil vi fjerner stingene ved din kontrol. Skulle et plaster løsne sig, behøver du som udgangspunkt ikke sætte et nyt på. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os.
Lokalbedøvelsen aftager efter 2-3 timer, og de fleste oplever herefter kun let ømhed eller en spændende fornemmelse omkring øjnene.
Ved behov kan smerterne lindres med almindelig håndkøbsmedicin som Panodil, Pamol eller Pinex.
Vi anbefaler, at du på forhånd har sørget for transport hjem, da du ikke må køre bil eller cykle umiddelbart efter indgrebet.
Inden du forlader klinikken, aftaler vi samtidig en tid til kontrol og fjernelse af sting, som normalt sker cirka én uge efter operationen.
Gode råd efter operationen

Ro og hvile

De første dage er det vigtigt at tage det roligt.

Køling

Køl forsigtigt området omkring øjnene de første timer efter operationen. (10 minutter af gangen, pr. time)

Kost

De første 1-2 døgn anbefales blød kost, der ikke kræver meget tyggearbejde. Drik kølige eller lunkne væsker.

Bad og hygiejne

Plasteret må blive vådt efter 24 timer. Dup tørt efter bad.
Undgå makeup og cremer på eller omkring arrene til efter sting er fjernet og sårskorperne er faldet af.

Arbejde og sygemelding

Hvornår du kan vende tilbage til arbejde afhænger af dit job. Har du fysisk krævende arbejde, arbejder i et særligt beskidt miljø eller har meget kundekontakt, kan der være behov for nogle dages sygemelding. Sygemelding skal anskaffes hos din egen læge.

Motion

Undgå sport, hård træning og tunge løft i 10-14 dage efter operationen.

Sol

Beskyt arrene mod solen, så længe de er røde – typisk i 2-3 måneder. Vi anbefaler solbriller eller solcreme med faktor 50, udendørs.

Kontaktlinser

Kontaktlinser kan normalt anvendes igen 1 uge efter trådfjernelsen.

Komplikationer

Infektion:

Infektion forekommer hos mindre end 1% og kan oftest behandles med vand, sæbe, antibiotika.

Blødning:

Blødning forekommer altid i overkommelig mængde og medfører blåmisfarvning i øjenpartiet. Skulle det bløde ud gennem sammensyningen, kan man selv stoppe blødningen ved et let tryk med en finger.

Føleforstyrrelser:

Nedsat følesans omkring såret er meget normalt. Føleforstyrrelserne normaliseres typisk i løbet af måneder til år, og normaliseringsprocessen kan ikke fremskyndes. Der er ingen garanti for, at følesansen bliver den samme, som den var før operationen.

Ar:

Under operationen placeres arrene sådan, at de følger de naturlige linjer omkring øjnene. De første 3 måneder vil arrene være lyserøde og dermed synlige, men med tiden bliver de blege og falder i ét med den resterende hud.

Kroniske smerter:

Der kan forekomme periodevise eller kroniske smerter hos mindre end 1%. Disse smerter kan være vanskelige at behandle.
Risiko for komplikationer øges ved bl.a. rygning, sukkersyge og overvægt.

Klar til at komme i gang?

Vi tager os god tid til at rådgive dig om dine muligheder og forventede resultater.
Book en forundersøgelse og få en personlig vurdering af dine ønsker og behov.