Nedre øjenlåg
Poser under øjnene og løs hud omkring de nedre øjenlåg kan få ansigtet til at se træt eller ældre ud, selv når du føler dig veludhvilet. Hos Strålman Klinik tilbyder vi operation af nedre øjenlåg med fokus på naturlige, harmoniske resultater og en behandling, der tilpasses dine individuelle behov.
Nedre øjenlåg
Et friskere og mere udhvilet udtryk, med respekt for dine naturlige ansigtstræk.
Om operation af nedre øjenlåg
Med alderen mister huden gradvist sin elasticitet, og vævet omkring øjnene ændrer sig. Fedtvævet omkring øjnene kan blive mere fremtrædende og danne poser under øjnene, mens huden kan blive løsere og mere rynket. Arvelige forhold kan også betyde, at poser under øjnene opstår tidligere i livet.
En operation af nedre øjenlåg, har til formål at reducere poser under øjnene og eventuelt korrigere overskydende hud. Afhængigt af dine anatomiske forhold kan det indebære fjernelse eller omplacering af fedtvæv samt fjernelse af en mindre mængde hud.
Målet er at skabe en glattere overgang mellem det nedre øjenlåg og kinden, så området omkring øjnene fremstår mere friskt og harmonisk. Resultatet afhænger af blandt andet hudens kvalitet, vævets elasticitet og den enkelte persons anatomi.
Ved forundersøgelsen vurderer vi, hvilken behandling der bedst passer til dine ønsker og forudsætninger.
Hurtig info
Operationstid
Ca. 45-90 minutter
Bedøvelse
Lokalbedøvelse
Trådfjernelse
Efter 7 dage
Bandage
Plaster i 14 dage efter operation
Sygefravær
Typisk 5 - 10 dage
Sport
Undgå 10 - 14 dage
Transport
Du kan ikke selv køre hjem efter indgrebet
Kontrol
3 måneder efter operationen
Før operationen
For at mindske risikoen for hævelse og blå mærker anbefaler vi følgende:
14 dage før operationen skal du undgå:
- Magnyl, Treo, Kodimagnyl og andre præparater med acetylsalicylsyre
- Ibuprofen-præparater som Ipren, Ibumetin og lignende
- Fiskeolie - Hvidløgstilskud - Ingefærtilskud - E-vitamin - Levertran - Ginseng
- Rygning og alkoholindtag
På operationsdagen
På dagen for din operation er det vigtigt at du:
- Går i bad på dagen for din operation
- Undlader makeup og ansigtscreme
- Bruger tøj, der ikke skal trækkes over hovedet
- Fjerner eventuelle kontaktlinser
- Du må gerne spise og drikke som normalt
- Undgår rygning og alkoholindtag
Operationen
På operationsdagen bliver du budt velkommen af vores personale, som sørger for, at du føler dig tryg og godt informeret gennem hele forløbet. Inden operationen tager vi kliniske billeder og markerer nænsomt det område, der skal behandles. Sammen gennemgår vi planen én sidste gang, så du kan føle dig helt sikker, inden indgrebet begynder.
Operationen udføres i lokalbedøvelse og er som udgangspunkt smertefri. Bedøvelsen kan svie let i få sekunder, hvorefter området er følelsesløst. Kirurgen fjerner herefter overskydende hud med stor præcision og lukker huden med fine sting, så arrene placeres diskret i øjenlågets naturlige fold.
Efter operationen anlægges et specialplaster, som beskytter området under helingen. Du får en kølende kompres over øjnene og kan slappe af i rolige omgivelser, inden du er klar til at tage hjem. Hele forløbet er tilrettelagt med fokus på komfort, tryghed og den bedst mulige oplevelse.
Efter operationen
Når operationen er afsluttet, får du små kirurgiske plastre over stingene, som beskytter området under helingen.
Plastrene skal blive siddende, indtil vi fjerner stingene ved din kontrol. Skulle et plaster løsne sig, behøver du som udgangspunkt ikke sætte et nyt på. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os.
Lokalbedøvelsen aftager efter 2-3 timer, og de fleste oplever herefter kun let ømhed eller en spændende fornemmelse omkring øjnene.
Ved behov kan smerterne lindres med almindelig håndkøbsmedicin som Panodil, Pamol eller Pinex.
Vi anbefaler, at du på forhånd har sørget for transport hjem, da du ikke må køre bil eller cykle umiddelbart efter indgrebet.
Inden du forlader klinikken, aftaler vi samtidig en tid til kontrol og fjernelse af sting, som normalt sker cirka én uge efter operationen.
Gode råd efter operationen
Ro og hvile
- Hold hovedet højt, også når du sover
- Brug gerne en ekstra pude om natten
- Sov på ryggen eller siden
- Undgå at sove på maven
- Undgå at bukke dig forover
Køling
- Du kan anvende:
- Kølebriller
- Gelepuder
- Migrænemasker
- Opbevar dem i køleskab – ikke i fryseren.
Kost
Bad og hygiejne
Undgå makeup og cremer på eller omkring arrene til efter sting er fjernet og sårskorperne er faldet af.
Arbejde og sygemelding
Motion
Sol
Kontaktlinser
Komplikationer
Infektion:
Infektion forekommer hos mindre end 1% og kan oftest behandles med vand, sæbe, antibiotika.
Blødning:
Blødning forekommer altid i overkommelig mængde og medfører blåmisfarvning i øjenpartiet. Skulle det bløde ud gennem sammensyningen, kan man selv stoppe blødningen ved et let tryk med en finger.
Føleforstyrrelser:
Nedsat følesans omkring såret er meget normalt. Føleforstyrrelserne normaliseres typisk i løbet af måneder til år, og normaliseringsprocessen kan ikke fremskyndes. Der er ingen garanti for, at følesansen bliver den samme, som den var før operationen.
Ar:
Under operationen placeres arrene sådan, at de følger de naturlige linjer omkring øjnene. De første 3 måneder vil arrene være lyserøde og dermed synlige, men med tiden bliver de blege og falder i ét med den resterende hud.
Kroniske smerter:
Der kan forekomme periodevise eller kroniske smerter hos mindre end 1%. Disse smerter kan være vanskelige at behandle.
Risiko for komplikationer øges ved bl.a. rygning, sukkersyge og overvægt.